Guanti Bianchi
Hjem Guanti Bianchi Vore katte Killinger Links Foto album Et kært minde

 

Hjem
Om os
Kattegård

Guanti Bianchi

Guanti Bianchi er et lille stueopdræt af hellige birmaer.

Navnet stammer fra italiensk, og betyder hvide handsker - et af de mest markante kendetegn ved den hellige birma.

Lidt om opdrættet

Da vi begge har haft og elsket katte gennem stort set hele livet, er det naturligt for os at få vores tilværelse beriget af katte. Vi fik vores første birma da vi flyttede sammen i lejlighed. Her ledte vi efter en race som kunne leve med de ramme vi havde på daværende tidspunkt - nemlig: ingen adgang til en have/kattegård og ikke mindst nogle mennesker der skulle på arbejde hver dag. Vi ledte efter en racekat der var smuk, sund, krævede minimal pelspleje, var velopdragen og kunne trives i lejlighed alene.

Disse krav, ledte os frem til birma racen, og vi har ikke et øjeblik fortrudt. Vi er dog siden er blevet klogere med hensyn til at "nøjes" med 1 kat når vi har skullet på arbejde hver dag begge to - vi tror, at katte har gavn af hinandens selskab når vi ikke er hjemme. Vi er også blevet klogere med hensyn til det velopdragne, det er det vel så som så med :-)

Modsat hvad vi nok forventede af racekatte, da vi købte vores første birma i 1998 (Olivia) har vi siden fundet ud af at der er himmelvid til forskel med både temperament og udseende inden for birmaracen - og heldigvis for det! Det er skønt, som der er en forskel, og at alle vore katte har deres egen personlighed!

Siden vi fik vores første birma i 1998 har rammerne hos os været under stadig ændring. Vi har fået flere katte, fået hus, killinger og ikke mindst børn - altsammen noget, kattene har skullet vænne sig til - hvilket de gjort uden problemer.